Det bornholmske landbrug står stærkere i
fremtiden, hvis vi lykkes med den grønne trepart
Landmand Jacob Svendsen (øverst til højre) har solgt dele af sin jord til Naturfonden som led i den grønne trepart – og ser, ligesom formanden for Bornholms Landbrug & Fødevarer, Lennart Westh (nederst til højre), store muligheder for, at landbruget kan gå forrest i den grønne omstilling.
Foto til venstre, skov i Paradisbakkerne: Destination Bornholm/Martin Birk
Landmændene kender deres jord og ved, hvor det giver mening at genskabe natur. Bliver de kompenseret fair, kan det både gavne landbruget og naturen, lyder det fra landmænd på Bornholm.
Et af Bornholms naturskønne områder ved Randkløve Skår er blevet solgt til Naturfonden som en del af den grønne trepart – et nationalt initiativ, der skal støtte den grønne omstilling og styrke natur og biodiversitet i hele landet.
Med salget følger en vigtig ændring: På det pågældende naturområde skal der ikke længere være skovdrift. I stedet skal arealet, der tæller 50 hektar, forvandles til vild natur. Og for den tidligere jordejer, landmand Jacob Svendsen fra Ellesgård, er der en særlig fornuft i at gøre området til et stykke fri natur til glæde for alle.
– En del af jorden er ikke optimalt udformet til moderne landbrug med store maskiner, og området har mange klippefremspring. Skovarealet har en smuk beliggenhed, men det udfordrende terræn med klipper og stejle skrænter begrænser mulighederne for moderne skovdrift, forklarer han og tilføjer:
– Derfor giver det god mening for mig at sælge til en naturfond, der vil omdanne området til natur til gavn for biodiversitet, klima og naturoplevelser for os alle.
Vil hjælpe grøn udvikling
For Jacob Svendsen betyder frasalget af jorden, at han nu hverken kan dyrke samme mængde korn til foder eller levere samme mængde græsfrø til den lokale DLF-afdeling i Aakirkeby, som for eksempel bruges til fodbold- og golfbaner, forklarer han.
– Derudover bliver jeg også nødt til at reducere rapsarealet, som ellers leverer frø til den lokale oliemølle Lehnsgård.
At ændre landbrugsjord til vild natur kan derfor virke i modstrid med landbrugets interesser på øen, påpeger Lennart Westh, der selv er landmand på Simblegaard og formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer.
– Når vi vælger at give plads til biodiversitet og natur, betyder det, at vi tager noget landbrugsjord ud af drift, og så mister landbruget noget areal på øen. Men på den anden side er det en måde at finde et kompromis på – en slags ’license to produce’. Det kan endda blive et lovkrav, at en del af landbrugsjorden skal laves om til natur, siger han.
– Så selvom vi mister arealer på den grønne trepart, er vi nødt til at arbejde positivt med det, for det er også grundlaget for, at vi kan producere fremadrettet. Og vi er med til at sikre, at omlægningen sker mest hensigtsmæssigt for landbrugserhvervet.
Det vil sige, at de områder, som tages ud, oftest er dem, der har mindst landbrugsmæssig værdi, forklarer han.
Vi har en kæmpe opgave i forhold til klimaudfordringerne, som vi skal have løst. Og fra landbrugets side vil vi gerne være med til at tage vores del. Og hvis vi kan løfte vores ansvar, står det bornholmske landbrug stærkt i fremtiden.
På forkant med udviklingen
Lennart Westh påpeger, at de bornholmske landmænd allerede gør mere for den grønne omstilling, end de egentlig er forpligtet til. Øens landmænd er nemlig undtaget nogle af de nationale krav om at reducere kvælstofudledningen. Alligevel støtter de idéen om at binde Bornholms natur bedre sammen – fra Hammerodde til Almindingen – som et fælles signaturprojekt.
– Der ligger foreløbig en skitse, hvor planen er at bevare landbrugsområder hist og her, men med sammenhængende naturområder imellem. Men som jeg har påpeget kan det godt være, at naturområdet nogle steder bliver smallere og komme til at slå nogle sving, siger formanden og understreger, at den grønne trepart stadig bygger på frivillighed fra de enkelte lodsejere.
Derfor skal der også laves nogle gode ordninger, som lodsejerne kan se sig selv i, mener han. For eksempel er der en ambition i Danmark om at plante 250.000 hektar skov.
– Jeg tror ikke, det er et realistisk scenarie, at marker omlægges til skov, uden jordejerne har lysten til det i forvejen. Og så er det måske det økonomiske incitament, som kan give det sidste skub. Men problemet er, at du forringer ejendomsværdien. Jorden bliver mindre værd med skov, og den kompensation man får, dækker kun selve plantningen. Så udfordringerne handler i bund og grund om økonomi, siger Lennart Westh.
Han foreslår en model med to spor, hvor landmænd enten kan sælge jorden til staten eller omlægge den til natur mod en fair kompensation. Det skal sikre, at økonomien ikke står i vejen for mere natur.
Landbruget er en vigtig brik i dette spil, fordi vi kan bidrage med viden, idet vi som lodsejere, ofte er ejere igennem generationer, som kender vores jord og dermed ved, hvor det er rentabelt at dyrke, og hvor det kan være mere hensigtsmæssigt at lægge om til natur.
Tror på fremtiden
Ifølge Jacob Svendsen kan landmændene også spille en vigtig rolle i omlægningen fra landbrug til natur, fordi de ved, hvor det giver bedst mening.
– Landbruget er en vigtig brik i dette spil, fordi vi kan bidrage med viden, idet vi som lodsejere, ofte er ejere igennem generationer, som kender vores jord og dermed ved, hvor det er rentabelt at dyrke, og hvor det kan være mere hensigtsmæssigt at lægge om til natur, siger Jacob Svendsen, der samtidig er optimistisk på landbrugets vegne.
– Set ud fra en økonomisk betragtning er landbruget inde i en god gænge, præget af højkonjunktur med gode afregningspriser på de animalske produkter, en god høst med lave omkostninger til for eksempel tørring, faldende renter og let stigende jordpriser, lyder det fra den bornholmske landmand, som blot kunne tænke sig at skulle bruge mindre tid på »nye regler og krav om øget dokumentation for det, vi laver”.
Lennart Westh understreger, at det også ligger i landbrugets egen interesse at passe på naturen, og at landmændene derfor gerne bidrager. Og kommer de i mål med arbejdet omkring den grønne trepart, er han optimistisk i forhold til fremtidens landbrug på Bornholm om 10-20 år:
– Lykkes det, vil det give os nogle gode vilkår. For jeg tror og forventer, at der i fremtiden bliver endnu mere behov for de fødevarer, vi producerer. Et scenarie er jo, at der om 15 år er jordarealer i Sydeuropa, som ikke længere kan dyrkes, siger han og tilføjer, at der i så fald kommer endnu mere pres på den jord, vi stadig kan dyrke.
– Og det skal vi forvalte på en god måde uden at drive rovdrift på naturen, siger Lennart Westh, som håber at fremtidens bornholmske landbrug ikke blot for styr på kvælstofs-udfordringerne, men også får styr CO2-udledningen – en problematik, som han mener er overset i den nuværende debat.
– Jeg håber, vi har fået løst opgaven omkring biodiversitet, og at vi har fundet en løsning på kvælstofproblemet, så vi ikke har den samme klimabelastning. Debatten går ikke på CO2-udledning lige i øjeblikket, men vi ved at en CO2-afgift kommer om nogle år, siger han og slutter:
– Vi har en kæmpe opgave i forhold til klimaudfordringerne, som vi skal have løst. Og fra landbrugets side vil vi gerne være med til at tage vores del. Og hvis vi kan løfte vores ansvar, står det bornholmske landbrug stærkt i fremtiden.
AF JOAN ØHRSTRØM