Levedygtige
forretninger for kunsthåndværket
Det er stadig nyt, at kunsthåndværkerne selv italesætter omsætning, indtjening og forretningsstruktur. Det er ikke længere en skam at have det perspektiv: At lave kunst og ville tjene penge til at kunne betale regninger kan og skal forenes. Det er Business Center Bornholm og Maker’s Island Bornholm gået sammen om at forbedre mulighederne for i det kompetenceudviklingsforløb, der afsluttes i efteråret.
Levedygtige forretninger
Af Jon Albjerg Ravnholt
8. september 2020
Erhvervschef Christa Lodahl havde også hørt om, hvordan kunsthåndværkerne og erhvervsfremmesystemet ofte havde haft svært ved at komme i øjenhøjde med hinanden, sådan som Timmi Kromann og Svend Holst-Pedersen fortæller. Som nytiltrådt erhvervschef på Business Center Bornholm sidste år var et af de punkter, der stod øverst på agendaen, at få rettet op på det.
Det var hun faktisk forpligtet til, for med udnævnelsen af Bornholm til World Craft Region i 2017 fulgte et ansvar for, at Bornholms Regionskommune, Destination Bornholm og Business Center Bornholm, som stod bag ansøgningen sammen med Glas- & Keramikskolen, Hjorths Fabrik og Grønbechs Gård, samarbejdede med de professionelle kunsthåndværkeres lokale organisation, ACAB, om at få mest muligt ud af den titel. Både for kunsthåndværkerne og for Bornholm.
Den titel skal vi have alt ud af, fortæller Christa Lodahl, der derfor arrangerede et uformelt kaffemøde med Timmi Kromann for at finde ud af, hvad parterne havde brug for fra hinanden, og hvad de kunne give hinanden.
Vi ville forstå hinanden, siger hun med tryk på ”ville”.
Vi behøver ikke tænke ens, men vi skal have gensidig tillid
til hinanden og respekt for det, vi hver især kan. Kunsthåndværkerne selv skal ville løfte deres forretning, og det skal vi som erhvervskonsulenter kunne understøtte på en måde, der passer dem.
Fokus på forretningsdelen
For der er stadig nogle af kunsthåndværkerne, der er fuldt ud tilfredse med det sted, hvor de er nu. De får det til at løbe rundt
og har ikke behov for at lade deres forretning vokse. Der er også
nogle, der har været med til de første workshops på kompetenceudviklingsforløbet og bagefter sagt, at det var fint for dem at få en idé om, hvad det handlede om, og hvad der forventedes af dem, hvis de ville gå videre, men som på den baggrund vurderede, at de hellere ville fortsætte som hidtil.
Kompetenceudviklingsforløbet kom i stand i samarbejde
mellem Business Center Bornholm og styregruppen for Maker’s
Island Bornholm, hvor Christa Lodahl er med som repræsentant
for erhvervsfremmesystemet.
De første workshops blev afholdt i vinter, og efter først coronanedlukning og derpå højsæsonen henover sommeren, genoptager de nu forløbet. Den næste workshop har fokus på salg og afsætning, og at der er stor interesse for det punkt blandt kunsthåndværkerne giver næsten sig selv. Det nye er, at de taler åbent om det, siger Christa Lodahl.
De vil gerne have mere levedygtige forretninger. Og nu italesættes det altså. Tidligere var grundholdningen, at den side af det ikke var det vigtige. Men på Glas- & Keramikskolen er der også kommet mere fokus på forretningsdelen, og eleverne derfra præger hinanden i deres tankegang.
Hold dig selv ud i strakt arm
Hvad mere er, præger de også dem, der har været med i nogle årtier. Én af dem, Svend Holst-Pedersen fra Rø Glasværksted, har fortalt Christa Lodahl, at den måde, som kunsthåndværkerne i dag deler deres tanker, strategier og metoder med hinanden på, er helt anderledes end det, han oplevede, da han startede op som kunsthåndværker i 2000. Dengang holdt alle kortene tæt til kroppen og konkurrerede med hinanden. Nu har de indset, at de opnår mere ved at samarbejde. Sådan som de gør det i Maker’s Island Bornholm og faktisk skal gøre det i henhold til World Craft Region-titlen.
Det samarbejde involverer altså også et tæt samarbejde med Business Center Bornholm, pointerer Christa Lodahl. – Vi har haft godt fat i de yngre kunsthåndværkere i mange år på Business Center Bornholm, og vi har skabt nogle gode erfaringer med dem. Det har vi italesat overfor dem, der ikke har brugt os. På den første workshop havde vi Sarah Oakman fra Oh Oak med for at fortælle om sit syn på forretningsudvikling. Hun sagde, at når hun går ind hos Business Center Bornholm, så holder hun sig selv ud i strakt arm og prøver ikke at være for nærtagende. For det handler om at se sig selv udefra som forretning, og det kan godt være svært for mange af dem, for deres forretning er så tæt forbundet med deres person.
Når de har fundet ud af at skelne mellem de to dele, forretningen
og dem selv, begynder sparringen for alvor med Business Center Bornholms erhvervskonsulenter én til én. Den har de også tidligere i forløbet, men det er på dette tidspunkt, den bliver mere koncentreret.
– Vi er nødt til at danne os en idé om deres produktionsgang, men også om det liv, den enkelte står i. Nogle arbejder stadig på deltid ved siden af, så hvordan sikrer vi, at de kan komme til at producere og sælge mere. Vi ser på, om de har en cash cow: Hvis de for eksempel har en kop, der sælger godt, så skal de i gang med at producere og sælge den kop for fuldt drøn. Også selvom de måske ikke synes, at det er den proces, der giver dem mest kreativt. Koppen er med til at give indtjening og giver dem mulighed for også at dyrke andre måske knap så omsættelige produkter. Og den tankegang er kunsthåndværkerne langt mere åbne overfor i dag, oplever erhvervschefen.
Struktur og et fælles sprog
Af Jon Albjerg Ravnholt
8. september 2020
Bornholm har som samfund ikke råd til at gå glip af det potentiale, der er i kunsthåndværket. Men kunsthåndværkerne har heller ikke råd til at undvære den ekspertise, erhvervsfremmesystemet kan tilbyde dem. I samarbejdet Maker’s Island Bornholm mødes parterne for at forstå hinanden og udvikle øen som både kreativt og kommercielt centrum for kunsthåndværket.
På den ene side af bordet et talende Excel-ark. På den anden side en masse vage idéer om kunst og meget lidt begreb om økonomi. Det er et fortegnet billede af, hvordan mødet var mellem erhvervsfremmesystemet og Bornholms professionelle kunsthåndværkere. Men at der var en kulturkløft, som der skulle bygges bro over, anerkendte begge sider. Erhvervsfremmesystemet skulle lære at skelne mellem hobbykunsthåndværkerne og ACABs medlemmer, der er uddannede kunsthåndværkere, og kunsthåndværkerne skulle blive bedre til at se deres forretning som netop det: En forretning. – Ingen af parterne forstod hinanden. Det var, som om den ene part talte dansk, og den anden talte kinesisk, opsummerer Timmi Kromann det en formiddag i værkstedet ovenover butikken Kokolores i Svaneke.
For at komme ud over den forhindring tog hun og styregruppen i Maker’s Island Bornholm, der skal promovere det bornholmske kunsthåndværk i forbindelse med udnævnelsen til World Craft Region, initiativ til en behovsundersøgelse, der skulle afdække, hvad det faktisk er, kunsthåndværkerne kan bruge erhvervsfremmesystemet til. Og vise erhvervskonsulenterne, hvor der er behov for at sætte ind. Behovsanalysen blev skabt i samarbejde mellem ACAB, Center for Regional- og Turismeforskning og Destination Bornholm.
– Det, vi skulle finde ud af, var: Hvad mangler kunsthåndværkerne? Hvad har de brug for? Og hvad vil de være med til?
Ingen gør det her for at blive rige
Det sidste spørgsmål var vigtigt at få svar på, for mange af kunsthåndværkerne ønsker ikke nødvendigvis den kommercielle succes for enhver pris. I hvert fald ikke hvis det betyder, at de må gå på kompromis med deres kunstneriske idealer.
– Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de har valgt at gå ind i kunsthåndværk, fordi de gerne ville være velhavende, ler Timmi Kromann. – Det er ikke det højeste mål for dem. For dem er det vigtigste skaberglæden. Det er det, de brænder for, og så håber de selvfølgelig på at kunne få en forretning ud af det. Alle kunsthåndværkere ønsker jo at kunne leve af det, de laver.
Det er også forudsætningen for, at Bornholms Regionskommune gik med i ansøgningen om at gøre Bornholm til World Craft Region. Hverken regionskommunen eller ACAB kunne søge alene: De skulle vise, at de samarbejdede om det for at sikre, at det ville blive prioriteret efterfølgende. – Det, at det er et samarbejde, forpligter Bornholms Regionskommune. De er selvfølgelig interesserede i, at de arbejdstimer og penge, de har lagt i det her, giver et resultat.
Fra Bornholms Regionskommunes side er forventningen til kunsthåndværkerne, at udnævnelsen og den efterfølgende indsats i Maker’s Island Bornholm konkret skal medføre en vækst i kunsthåndværkernes omsætning og øge beskæftigelsen i faget, hvor størsteparten stadig er enkeltmandsvirksomheder, og mange har bijobs. På længere sigt er det også hensigten, at det skal gavne såvel turismen som tilflytningen: Der skal være noget, der trækker et andet publikum til udenfor højsæsonen – og det gør slet ikke noget, hvis det er et modent og købestærkt publikum – og et styrket kulturliv kan trække flere tilflyttere til. Både dem, der direkte ønsker at arbejde med kunsthåndværk, og dem, der gerne vil have miljøet omkring sig.
Fortæl historien
I det kompetenceudviklingsforløb, som er blevet til i samarbejde mellem Business Center Bornholm og Maker’s Island Bornholm, har de enkelte kunsthåndværkere sammen med en erhvervskonsulent
og i sparring med hinanden set på, hvilke problemer de hver især havde i deres virksomhed. Et ord gik igen hos de fleste, fortæller Timmi Kromann:
Struktur. Hvis man har sin egen forretning, har man også mange forskellige arbejdsopgaver, og man har hele tiden en ny kasket på. Noget af det er man god til, andet måske ikke. Men man skal finde ud af at strukturere det, så man kan få det bedste ud af det. Så kan man satse på det, man er god til, og betale sig fra det, man ikke er god til.
Et andet vigtigt punkt for kunsthåndværkerne var at lære at markedsføre sig selv. Deltagerne i kompetenceudviklingsprogrammet havde en workshop med trendforskeren Mads Arlien- Søborg, som fortalte deltagerne om, hvordan de hver især kunne skrive sig selv ind i forskellige aktuelle tendenser som bæredygtighed eller en fornyet interesse for at forskønne hjemmet i kølvandet på coronanedlukningen. –
Sidste forår var vi i ACAB på en studietur til Irland for at besøge kunsthåndværkerorganisationen der. Vi var ude at se en del værksteder, og der blev det tydeligt for os, at man er nødt til at kunne fortælle historien om det, man laver.
Det, vi skulle finde ud af, var: Hvad mangler kunsthåndværkerne? Hvad har de brug for? Og hvad vil de være med til? Bornholm har som samfund ikke råd til at gå glip af det potentiale, der er i kunsthåndværket. Men kunsthåndværkerne har heller ikke råd til at undvære den ekspertise, erhvervsfremmesystemet kan tilbyde dem. I samarbejdet Maker’s Island Bornholm mødes parterne for at forstå hinanden og udvikle øen som både kreativt og kommercielt centrum for kunsthåndværket. Var de bedre eller dårligere end jeres medlemmer? – Der var nogle, der var gode, og der var nogle, der var helt håbløse, konstaterer Timmi Kromann.
I kompetenceudviklingsforløbet er deltagerne derfor til hver workshop blevet bedt om at stille sig op og helt kort fortælle, hvad de laver, og hvorfor det er anderledes end det, de andre laver. Den pitch ligger efterhånden på rygraden hos de enkelte, og det er med til at hjælpe dem med at fokusere deres arbejde på det, der er vigtigt.
Jeg vil gerne nå videre end der,
hvor jeg er nu
Af Jon Albjerg Ravnholt
8. september 2020
I 20 år har Svend Holst-Pedersen arbejdet som professionel glaskunstner. Det er gået godt, men Rø Glasværksted har potentiale til at nå længere ud. Derfor er han med i Maker’s Island Bornholms og Business Center Bornholms kompetenceudviklingsforløb.
Svend Holst-Pedersen sidder i et øjebliks ro og nyder sensommersolen på bænken foran sit lille galleri ovenover Svaneke Havn. Det er tidligt på morgenen, der er nogle timer, til han åbner, og gæsterne begynder at komme dumpende ind med jævne mellemrum. I eftersommeren kommer det modne publikum, der har tid, ro og penge til at fordybe sig i hans særegne kreationer i glas.
Jeg har en tysk familie, der er kommet her på Bornholm i 40 år. Nu er det deres børn, der kommer med deres egne børn. Det er tre generationer, der alle sammen har været gennem min butik, smiler han.
I går havde jeg en familie inde, som jeg havde handlet med i 2009. Nu ville de gerne købe noget igen efter at have levet med det andet i så mange år. Det betyder noget for mig, at jeg kan føle, at det, jeg laver, bliver værdsat.
Svend Holst-Pedersen er ingen ung mand, han har det lange perspektiv på sit virke som kunsthåndværker og sin forretning. Men han er også villig til at ændre på rutinerne én gang til, sådan som han gjorde det i midten af 90’erne, hvor han skiftede et fast arbejde ud med en karriere som professionel kunsthåndværker.
Jeg havde arbejdet i en fotobutik i Rønne i 20 år, og jeg var glad for det, men jeg ville gerne lave noget andet, lyder det, som om den beslutning var den simpleste i verden at tage.
Svend Holst-Pedersen blev optaget som en af de ældste på det første hold på Glas- og Keramikskolen i Nexø i 1997 efter at have været i lære hos glaskunstneren Charlie Meaker i Snogebæk Glashytte i sine weekender og ferier siden 1992. Som nyuddannet glaskunstner i 2000 åbnede han Rø Glasværksted, og selvom han har holdt fast i drømmen, erkender han, at det ikke kun har været nemt hele vejen igennem.
Det har da været lidt op ad bakke ind imellem, og der har ikke været noget stort udkomme af det. Det er ingen hemmelighed. Men jeg er her stadig, og jeg er tilfreds med mit liv.
Vi skal sætte ord på vores ting
Det er bare ikke nok til at læne sig tilbage i solen på bænken og lade tingene gå deres gang.
Jeg vil godt nå videre end der, hvor jeg er nu.
Derfor er Svend Holst-Pedersen en af deltagerne i det kompetenceudviklingsforløb, som Maker’s Island Bornholm og Business Center Bornholm sammen har kørt op til nedlukningen i foråret og nu genoptager i efteråret.
Timmi Kromann talte om, at I kunsthåndværkere havde en oplevelse af, at I ikke talte det samme sprog, som man gjorde i erhvervsfremmesystemet.
Det er godt udtrykt. Jeg har før prøvet at tale med én fra Væksthus Hovedstaden, der var fuld af idéer og havde en masse energi, men også meget … business, siger Svend Holst-Pedersen og smager på ordet, som var det i sig selv lidt fremmed for ham. – Der har de været på forkant i dette forløb og fundet nogen, der kunne tale det samme sprog som os kunstnere. For mange af os er dårlige til at lave forretning. Vi har svært ved at sælge os selv og præsentere vores ting. Vi har skullet lære at sætte ord på vores ting. At pitche dem, som de kalder det.
Den pitch har Svend Holst-Pedersen stadig svært ved lige at rable af sig på stående fod, indrømmer han. Men når han viser rundt i sit galleri, er der alligevel nogle helt klare tanker om, hvorfor han arbejder med det særlige udtryk, han gør.
Jeg er meget begejstret for at arbejde med overflader i glasset og skabe kontraster i det, forklarer han og viser en skulptur frem, hvor udgangspunktet har været et stykke træ, hvis årer tegner sig gennem glasset, mens der foroven er lavet et klart brud, hvor overfladen er slebet helt blank. En anden skulptur benytter sig af samme effekt, men her er der lagt gul farve ind på siderne, der skaber en effekt som den karakteristiske gule algebelægning på klipperne lige rundt om hjørnet fra galleriet.
Gennem andres øjne
Den omgivende natur og dens former er en oplagt inspiration for ham, som den er det for flere andre bornholmske kunsthåndværkere. Har du tænkt i, at din kunst skulle kunne relateres til Bornholm
for de turister, der udgør størstedelen af dine købere?
Egentlig ikke. Til dem laver jeg de her små ting, svarer han og viser over mod en hylde med svampe og spurve i farvet glas. Det er nipsgenstande, som der er brug for til at skabe en løbende omsætning. – Jeg sælger jo ikke en skulptur som den her hver dag, siger Svend Holst-Pedersen og peger på et af de ansigter, der hænger på væggen i en serie inspireret af afrikanske stammefolks ansigtsudsmykning. Men der skal være afsætning i de ting, han laver.
Jeg føler mig lidt frem, når jeg laver mine ting, og så ser jeg, hvordan det bliver modtaget. Jeg kan ikke tillade mig bare at lave ting, som ingen vil have.
På samme måde har kompetenceudviklingsforløbet haft som målsætning, at de deltagende kunsthåndværkere skulle se på deres forretning med andre øjne og finde ud af, hvordan de kan optimere den. For Rø Glasværksted handler det om at få flere salgskanaler, hvor tingene også kan blive solgt om vinteren, hvor galleriet i Svaneke har lukket.
Det ville måske nok give mig en travlere vinter, for det er der, jeg arbejder i mit eget værksted og laver nye ting til hylderne her samt udstillinger og bestillinger. Men optimalt skulle
jeg have salg hele tiden, og det kunne jeg få ved at have ting stående på gallerier ovre året rundt. Det er bl.a. det, jeg gerne vil have med mig fra dette forløb.
Business Center Bornholm og Maker’s Island har sammen fundet et fælles sprog, der kan hjælpe Svend Holst-Pedersen til at gøre forretningsudvikling relevant og spændende for ham. Så nu gør han forsøget. 20 år inde i karrieren er der stadig plads og vilje til at udvikle forretningen, konstaterer han.