Iværksættercafé: Indtjeningsoptimering for iværksættere

Iværksættercafé: Indtjeningsoptimering for iværksættere
20. jan

Vi inviterer til en formiddag i budgettets tegn – for mange et nødvendigt onde, for andre en kærkommen måde at skabe struktur og retning i deres virksomhed. Uanset hvor du står, er budgettet et af de stærkeste værktøjer, du har som iværksætter.

Ebbe Mølsted-Møller fra Erhvervshus Hovedstaden giver en praksisnær introduktion til det, mange ofte udskyder: at få styr på tallene. Du får indblik i, hvorfor et gennemtænkt budget ikke blot er et dokument, men et strategisk værktøj, der gør det lettere at tale med banken, møde investorer, forhandle med udlejere og træffe gode beslutninger i hverdagen.

Undervejs taler vi om jeres egne erfaringer – og bagefter får alle mulighed for at arbejde direkte med budget for 2026. Du kan bruge vores skabelon eller dit eget ark, og du får løbende input fra oplægsholderen, så du kommer godt fra start eller videre derfra, hvor du står.

Formiddagen afrundes med fælles frokost og mulighed for at sparre med andre iværksættere i samme situation.

Program

08:30–09:00 Morgenmad

09:00–09:15 Velkomst

09:15–10:00 Introduktion til budgettet, hvorfor er det så vigtigt?

10:00–10:10 Pause

10:10–10:50 Dialog omkring bordene om budgettets muligheder

10:50-11:30 Arbejd videre med dit eget budget (skabelon eller eget ark) med sparring undervejs

11:30–12:00 Frokost og netværk

Alle er velkomne – uanset om du er i idéfasen, lige er startet eller har været i gang et stykke tid.

Målgruppe

Iværksættere og nystartede mindre SMV’er

Oplægsholder

Ebbe Mølsted-Møller
Ebbe Mølsted-Møller
Senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

Ebbe Mølsted-Møller er erhvervskonsulent i Erhvervshus Hovedstaden med speciale i økonomi, budgetlægning og forretningsudvikling for startups og SMV’er. Han har mange års erfaring med at rådgive iværksættere om, hvordan man skaber et solidt økonomisk fundament, der kan understøtte vækst og sikre bedre dialog med banker, investorer og samarbejdspartnere. Ebbes tilgang er hands-on, nærværende og baseret på virkelige eksempler fra virksomheders hverdag.

STYRK DINE KOMPETENCERI

Andre arrangementer

23. sep
Infomøde

IværksætterBASIS

ONLINE: Har du en forretningsidé- eller drøm? Er det første gang, du starter egen virksomhed? Få en generel introduktion til de vigtigste emner, du skal have styr på, herunder de formelle krav til oprettelse af virksomhed, og de forpligtelser, du har som stifter. Du bliver introduceret til grundlæggende viden om bl.a. virksomhedsformer, bogføring, moms, skat og jura.

23. september 2026 08:30 - 10:00
Webinar
Læs mere
25. sep
Workshop

Styrk din salgssamtale med AI og luk salget

Du kender sikkert situationen. Du har en god dialog med kunden, men samtalen ender ikke altid med en aftale. På denne workshop arbejder vi med, hvordan du skaber bedre kundesamtaler, stiller de rigtige spørgsmål og bliver skarpere på, hvad der skal til for at flytte kunden fra interesse til handling. Du går hjem med konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme – uanset om du sælger til private eller virksomheder.

25. september 2026 08:00 - 11:30
Baltic Energy Island i Rønne
Læs mere
1. okt
Workshop

Øg salget gennem god kundeservice

Lær hvordan I får kunder, der kommer igen og som bruger flere penge, når de besøger jer. På denne workshop får du konkrete og gennemtestede tips og værktøjer til bedre serviceoplevelser og øget salg – som du kan bruge direkte sammen med dine kunder.

1. oktober 2026 09:00 - 15:00
Juhls Minigolf i Rønne
Læs mere