Business Center Bornholm repræsentantskabsmøde 2020
“Fremtiden er – trods Corona – lys for Bornholm. Selvom konsekvenserne af Covid19 formentlig vil være længerevarende, er vi på Bornholm stadig på vej mod nye tider. Fundamentet er stærkt”
– Peter Vesløv, formand for BCB’s bestyrelse.
Repræsentantskabsmøde 2020
Året 2019 har i Business Center Bornholm budt på mange, spændende forandringer, bl.a. en ny erhvervsfremmestruktur, et tættere samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden og en ny erhvervschef. Trods de mange nye tiltag har BCB mødt de bornholmske virksomheder med den velkendte, høje kvalitet, hvor virksomheden er i centrum.
Da Corona-krisen gjorde det umuligt at afholde repræsentantskabs-mødet som normalt, blev det i stedet afholdt virtuelt via Zoom. Omstændighederne taget i betragtning, var mødet en succes med over 50 engagerede deltagere.
I årsberetningen kan du læse et indlæg fra BCB’s bestyrelsesformand Peter Vesløv, hvor han fortæller at “selv midt i en Corona-tid er der lys forude”. Læs også om de mange spændende forandringer og aktiviteter i BCB, som året 2019 har budt på.
Årsberetningen kommer også rundt om projekterne Bornholmermodellen, Tilflytterservice, Bæredygtig Bundlinje Bornholm, 588 og det nye erhvervsfremmesystem.
Formandens beretning
Peter Vesløv, direktør for Beck Pack Systems A/S, aflagde sin sidste beretning som formand for Business Center Bornholm. Vi vil gerne takke Peter Vesløv for hans store arbejde som formand for Business Center Bornholms bestyrelse gennem næsten 7 år, og det engagement og store arbejde han har gjort for det bornholmske erhvervsliv gennem årene. Nedenfor kan du se hans beretning, og ligeledes finde den på skrift her.
Erhvervschefens beretning
Christa Lodahl, erhvervschef for Business Center Bornholm, fortalte i sin beretning om afholdte aktiviteter og regnskab for 2019 samt kommende aktiviteter og budget for 2020. Se hendes beretning nedenunder, eller læs præsentationen her.
Indlæg af Ulrik Stridbæk om “Bornholm som Energi-ø”
Repræsentantskabsmødet sluttede med et spændende indlæg af Ulrik Stridbæk, Vice Director, Head of Regulatory affairs, Ørsted, om ”Bornholm som Energi-ø”. Se hele indlægget og spørgsmål fra deltagerne nedenunder. Se hans præsentation her.