Workshop

Zero Waste Workshop – Sæt tal på jeres spild og skab værdi af jeres ressourcer

12. nov

Mange produktionsvirksomheder ved, at der er potentiale i at reducere spild – men det kan være svært at vide, hvor man skal begynde.

På denne workshop lærer I en praktisk metode til at kortlægge virksomhedens materialeflow og identificere, hvor ressourcer går tabt, kan genanvendes eller udnyttes bedre. I arbejder med jeres egen virksomhed gennem hele dagen og får sparring undervejs fra eksperter fra Teknologisk Institut.

Workshoppen veksler mellem korte oplæg og praktiske øvelser, hvor I trin for trin udarbejder en Waste Map for jeres virksomhed. Målet er, at I går hjem med et konkret beslutningsgrundlag, som kan bruges i det videre arbejde med at reducere spild og skabe større værdi af virksomhedens ressourcer.

Vi anbefaler, at hver virksomhed deltager med én eller to personer, som har indsigt i virksomhedens produktion og materialeflow.

Workshoppen gennemføres af Teknologisk Institut som en del af ZeroWaste-projektet i samarbejde med Business Center Bornholm.

Målgruppe

Produktionsvirksomheder på Bornholm, der ønsker at arbejde mere systematisk med ressourceudnyttelse og spildreduktion.

Det kan eksempelvis være dig, der arbejder med:

Produktion
Produktudvikling
Forretningsudvikling
Bæredygtighed
Drift eller procesoptimering

STYRK DINE KOMPETENCERI

Andre arrangementer

25. sep
Workshop

Styrk din salgssamtale med AI og luk salget

Du kender sikkert situationen. Du har en god dialog med kunden, men samtalen ender ikke altid med en aftale. På denne workshop arbejder vi med, hvordan du skaber bedre kundesamtaler, stiller de rigtige spørgsmål og bliver skarpere på, hvad der skal til for at flytte kunden fra interesse til handling. Du går hjem med konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme – uanset om du sælger til private eller virksomheder.

25. september 2026 08:00 - 11:30
Landemærket i Rønne
Læs mere
1. okt
Workshop

Øg salget gennem god kundeservice

Lær hvordan I får kunder, der kommer igen og som bruger flere penge, når de besøger jer. På denne workshop får du konkrete og gennemtestede tips og værktøjer til bedre serviceoplevelser og øget salg – som du kan bruge direkte sammen med dine kunder.

1. oktober 2026 09:00 - 15:00
Juhls Minigolf i Rønne
Læs mere
6. okt
Netværksmøde

Netværk for detail & service: Hverdagskreativitet – små idéer med stor effekt

Få små ideer med stor effekt i din hverdag. På netværksmødet for detail og service sætter vi fokus på hverdagskreativitet – de enkle greb, der løfter kundeoplevelsen og skaber værdi med det samme. Du går hjem med mindst én håndgribelig kreativ idé, som er nem at udføre og som vil gøre dine kunders oplevelser større.

6. oktober 2026 16:30 - 18:30
Grønbechs Gaard - Bornholms Center for Kunsthåndværk
Læs mere