Forside —— Cases —— Om os —— Hvorfor deltage?  —— Deltagere  —— Workshops

REFLAX WEBSHOP KOM TIL UNDER COVID-19

REFLAX Genstart Erhverv i Gadeplan

Som selvstændig erhvervsdrivende kan man have nok så mange ambitioner, men tiden er ofte knap i forhold til at nå det hele. Det gælder også hos Reflax i Svaneke, som under COVID-19 nedlukningen valgte at bruge tiden på at lave sin egen webshop.

For tøjdesigner og indehaver Natalia Karpman Trudsø var det netop timingen, der var afgørende for sin deltagelse i projektet Genstart Erhverv i Gadeplan (GEIG). Hun havde netop bygget en webshop, men manglede den sidste sparring til, hvordan den skulle få mere luft under vingerne.

Via sparring og rådgivning har Reflax webshop fået et helt nyt gear, som Natalia Karpman Trudsø er meget tilfreds med. Hun gik egentlig ind i projektet for at få hjælp til SEO og SEM, men gennem et sparringsforløb og nye øjne på hendes virksomhed, er Reflax webshop i dag blevet et online butiksvindue og dermed et supplement til den fysiske butik på glastorvet i Svaneke. Hun har fået koblet insta shopping og facebook shopping på, og kan nu se den direkte effekt, når hun viser et produkt på SoMe.

Natalia Karpman Trudsø foretrækker stadig den personlige betjening og relationen til sine kunder i hendes butik, men webshoppen er blevet en udvidet markedsføringsplatform, hvor hun når ud til flere, og aktivt kan vise sine styles og nye produkter frem. Nogle kunder køber derefter online, mens dem der har mulighed for det, kigger forbi i butikken.

Via forløbet i GEIG har Reflax mærket en tydelig effekt – også i kroner og øre, da flere potentielle kunder har fået øje på de mange tøjdesigns og livstilsprodukter, som er nøje udvalgt af Natalia Karpman Trudsø.