Forside —— Cases —— Om os —— Hvorfor deltage?  —— Deltagere  —— Workshops

VI ER BLEVET NUDGET 

Genstart Erhverv i Gadeplan - Jesper Westley

De to fotografer Jesper Westley og Pernille Kaalund, som står bag den nyetablerede virksomhed Westley Kaalund fotografiske, har i den grad nydt at have et sæt ekstra øjne på de mange drøftelser og beslutninger, som i sidste ende skal skabe fremdrift og retning for deres virksomhed. Westley Kaalund fotografiske skal rumme flere projekter inden for fotokunst herunder udstillinger, atelier, bogprojekter osv., og alt imens de to fotografer brainstormer og idéudvikler, har det været en hjælp at have en rådgiver ved sin side til at give feedback, skabe struktur og sætte deadlines.   

Jesper Westley og Pernille Kaalund har været meget begejstrede for programmet Genstart Erhverv i Gadeplan (GEIG), og fremhæver især styrken i 1:1 rådgivning, og det at blive mødt i øjenhøjde og med forståelse for, hvad det er, at netop de har brug for.

I programmet har de både gjort brug af virksomhedskonsulenten, som i høj grad har nudget dem og fået dem til at tage stilling til en række strategiske valg. Westley Kaalund fotografiske fremhæver desuden styrken i at have en ressourcebank af afholdte workshops liggende online tilgængeligt, som de kan dykke ned i, når behovet er der og det passer ind i deres program.